EUPATI Open Classroom – et træningsprogram for patienteksperter

EUPATI Open Classroom – et træningsprogram for patienteksperter.

EUPATI Open Classroom er et træningsprogram lavet med henblik på at give patienter og patientrepræsentanter den viden de søger omkring medicinal forskning og udvikling. Programmet er advanceret, gearet til patienteksperter og foregår på engelsk, så alle lande kan deltage sammen. Dette giver også rig mulighed for at møde ligesindede, som ønsker at deltage i medicinal forsknings- og udviklingsprojekter.

Man kan vælge at se videoerne, høre Podcast’erne og læse materialet for et enkelt emne kvit og frit, men ønsker man et officielt dokument omkring læringen, betaler man for at tage eksamen og får et certifikat hvis bestået. Man kan endvidere søge ind på det store træningsprogram og dermed blive EUPATI Fellow, his man fuldfører hele programmet. Træningsprogrammet er on-demand, så du kan starte og stoppe læringen, som det passer dig bedst. Når man har fuldendt det advancerede træningsprogrammet, kan man kalde sig for en Patientekspert og EUPATI Fellow.

Vores egen formand, Charlotte Nørgaard, færdiggjorde co-hort 3 i 2019 og er nu EUPATI fellow. Hun deltog i den oprindelige live træningsformat, som foregik i Sydeuropa kombineret med online læring. Et 15 måneders program med intens læring, øvelser og opgaver.  Corona pandemien har sat en stopper for ansigt-til-ansigt læring, og derfor har EUPATI nu lanceret Open Classroom online, så flere kan få den nødvendige træning.

Der er mange spørgsmål omkring dette nye online træningsprogram, som er lavet til patienteksperter, der ønsker mere viden om medicinal forskning og udvikling. Derfor har EUPATI lavet denne video (på engelsk), som forklarer lidt nærmere omkring, hvad det er, og hvordan man bruger det.

Ønsker man adgang til Open Classroom, skal man først og fremmest udfylde en online registrations form.

Du kan lære mere om Open Classroom og søge om optagelser i træningsprogrammet for patienteksperter her: https://learning.eupati.eu/